Stadsing A/S - Clean Knowledge. Safe Solutions.

Logo

Variation i produkter

Den 6. maj 2020
Grundet Coronasituationen kan der forekomme variation i forhold til lugt på vores desinfektionsmidler. Dette skyldes en ændring i produktionsprocessen af rå ethanol for signifikant at øge mængden og dermed  kunne imødekomme den øgede efterspørgsel. Det er gældende for alle råvarer på markedet. Konsistensen kan også variere, da vi pt. får produceret hos flere forskellige producenter. Visse varer bliver af samme årsag også leveret i alternativ emballage i forhold til det afbillede. Doseringspumper er pt. næsten umulige at skaffe, men vi gør vores bedste for at få dem på lager hurtigst mulig -  - info om dette vil fremgå på den pågældende vare her i webshoppen.


Der åbnes for afhentning igen

Den 6. maj 2020

Det er nu muligt at bestille varer til afhentning igen.


Omkostninger pga. forgæves levering

Den 25. marts 2020

I forbindelse med nedlukningen af Danmark har vi haft store problemer med forgæves forsøg på at levere ordrerne på kundernes adresser. Det er forbundet med store omkostninger for os, idet vi skal betale for returfragt, genlevering, lagerhåndtering samt lagerleje hos Danske Fragtmænd. Derfor ser vi os nødsaget til at måtte fakturere disse omkostninger videre til jer, der ikke er til stede til at tage imod ordren.


Prisregulering med øjeblikkelig virkning

på corona ramte produkter herunder undersøgelseshandsker, desinfektion og rengøringsprodukter til desinfektion

Den 17. marts 2020

Vi ser os desværre nødsaget til at varsle prisregulering med øjeblikkelig virkning vedr. produktgrupperne: Undersøgelseshandsker i nitril, vinyl og latex, desinfektionsprodukter, håndsæbe, shampoo, udvalgte rengøringsprodukter og engangsprodukter på safety.

Det globale marked for ovenstående produkter har ændret sig dramatisk over den sidste periode grundet corona virus og dets spredning i verdenen. Dette sætter adgangen til produktion og produkter under et enormt pres – hvorfor prisen desværre også presses op.

Alle priser er derfor ændret til dagspriser, og I bedes holde jer opdateret via www.stadsing.dk, konsulenter eller kundeservice. .Skulle I ikke længere ønske at købe produkterne til de nye markedspriser, er I velkommen til gratis at annullere jeres nuværende ordre.

Vi står naturligvis, som altid, til rådighed med yderligere information, og vil holde jer informeret om den fremtidige udvikling.

Stadsing skal hermed informere om, at vi forbeholder os retten til med øjeblikkelig virkning at implementere prisregulering i takt med, at vi modtager disse fra vores leverandører på alle ordrer som ikke er afsendt fra Stadsing. I har altid mulighed for at annullere jeres ordre og sende produkterne gratis retur indenfor 48 timer.

For mere information omkring de berørte produkter, venligst kontakt din salgsrepræsentant hos Stadsing A/S.

Så snart vi er tilbage på normale produktionsvilkår, vil jeres normale priser virke igen.

Med venlig hilsen
Kim Rasmussen - Salgschef
Brian Sønderup Hansen - Salgschef


Info vedr. covid-19/Coronavirus

Den 12. marts 2020
 

I forlængelse af Statsministerens udmelding i går har vi hos Stadsing foretaget markante ændringer. Følgende er blevet bestemt, der kan have effekt for vores samarbejdspartnere:

  • Stadsings salgskonsulenter besøger ikke længere kunder og emner. De sidder klar ved telefon og pc derhjemme for at yde den bedste kundeservice uden smitterisiko
  • Stadsings servicemontører kører ud til nødopkald omkring gulvvaskemaskiner og doseringsanlæg. Vi skal holde Danmark i gang. Når servicemontøren kommer ud, vil han kun have kontakt til den ansvarlige for serviceopgaven. Der vil blive holdt afstand og desinficeret
  • Der modtages ikke besøgende på Stadsings adresser
  • Der vil ikke blive givet håndtryk, og der vil blive holdt afstand og desinficeret
  • Stadsing har sendt så mange medarbejdere på hjemmekontor som overhovedet muligt. Det betyder, lidt længere ventetider
  • Stadsings lager fungerer næsten normalt. Der arbejdes i adskilte hold. Den sædvanlige dag til dag levering kan næsten overholdes igen
  • Vi har mange leveringsudfordringer på produktområderne desinfektions- og værnemidler , papir og handsker pga. den eksplosive efterspørgsel. Vi har problemer med at få bekræftet leveringstider på nye forsyninger, men afsøger konstant markedet for at opfylde kundernes behov . Der kan derfor forekomme nye produktvarianter og nye prissætninger. Sæt din ordre i kø, og du vil modtage den hurtigst muligt  
  • Vi opfordrer på det kraftigste til, at ingen hamstrer. Hvis alle kun køber det, der er brug for, er der større mulighed for, at vi sammen kan kæmpe os igennem krisen

Obs! Vær opmærksomme på, at virus kan overleve op til 48 timer på overflader – følg Sundhedsstyrelsens råd om desinfektion med sprit og klor. Som alternativ kan benyttes Penitol varenr.1414 og 1413.


Rengøring efter covid-19/Coronavirus

Vi får en del spørgsmål omkring rengøring på steder, hvor der har været tilfælde med Corona. Her kan du se vores anbefaling til produkter »

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af stadsing.dk. Ved at klikke OK accepterer du vores brug af cookies.