Denne side understøttes ikke optimalt i Internet Explorer. Vi anbefaler derfor, at du benytter en anden browser (fx Google Chrome, Edge, Firefox etc.)

Safety in action | Stadsing A/S

Logo

Safety in Action

Ved arbejde i højden eller vanskelige steder som f.eks. brønde og kloakker, bør det være en selvfølge, at man beskytter sig mod at falde og komme til skade. Desværre er det ikke altid sådan. Alt for mange arbejdsskader er stadig relaterede til faldulykker, og de fleste kunne have været undgået med den rette viden om hvordan man forebygger risici og minimerer konsekvenser ved et fald. 

Med et af Stadsings Safety in Action-kurser er du sikret den bedste undervisning i alt fra den overordnede lovgivning omkring faldsikring, til brugen af udstyret og den teoretiske viden om, hvordan de forskellige typer faldsikring anvendes. 

Kom og bliv klogere på faldsikring. Du lærer bl.a.: 

  • Det korrekte valg af faldhindrende udstyr/faldsikring
  • Hvad er reglerne omkring brug - herunder ansvar og pligter
  • Hvilke sikkerhedsforanstaltninger skal der træffes
  • Prøv udstyret i praksis - kom sikkert op i højden og sikkert ned igen

På en Safety in action-dag gennemgår vi faldsikringsudstyr i teori og praksis: 

Vi afprøver udstyret i situationer som:

  • Tag-arbejde
  • Arbejde på platform
  • Arbejde i wire og skinnesystem
  • Mastarbejde
  • Arbejde i brønd og skakt
  • Redning af kollega 

 

Så husk venligst det praktiske tøj og din sikkerhedshjelm. Herudover gennemgår vi naturligvis love og regler om faldsikring samt hvordan man træffer de passende sikkerhedsforanstaltninger ved fare for nedstyrtning eller gennemstyrtning.

Vores faldsikringsuddannelser tager udgangspunkt i:

  • H-seler
  • Støttesikring
  • Faldhindrende udstyr
  • Faldsikring
  • Faldstoptaljer
  • Tre-ben & 4-ben m/udstyr
  • Anker punkter

Form is not valid - Please fill required fields. Error - contact administrator.