Hvorfor er faldsikring nødvendigt?
Faldsikringsudstyr behøver ikke være en hindring
Vores faldsikringsudstyr er et fuldgyldigt arbejdsredskab, der giver væsentlige fordele i form af øget tryghed, produktivitet, reduceret risiko og mindre træthed hos brugeren.
Lovgivningen:
Europæisk lovgivning foreskriver, at arbejdsgiveren skal sikre, at der forefindes faldsikringsudstyr til alle medarbejdere, der i forskellige arbejdssituationer er udsat for en faldrisiko. EN standarden fastsætter grænsen til risiko for fald til 2 meter. Faldsikring skal bruges, såfremt arbejde i højden ikke på anden måde kan planlægges, tilrettelægges og udføres forsvarligt, som f.eks. at anvende stillads eller et godkendt sikkerhedsrækværk.Faldsikringsudstyr anvendes kun ved kortvarige arbejdsopgaver, hvor arbejdet ikke på anden vis kan udføres forsvarligt.
Uddannelse og instruktion
Inden faldsikringsudstyret tages i brug, skal brugeren have modtaget instruktion i brug af udstyret, oplysning om faren ved ikke at bruge det samt jævnligt trænes i at bruge udstyret korrekt. Er udstyret af mere teknisk karakter, kræves en kompetent uddannelse i at bruge udstyret i en given arbejdssituation. F.eks mastearbejde og højderedning.
Redning
Brugeren skal instrueres i plan for redning efter et fald, herunder træning med egnet redningsudstyr, da der hurtigt kan opstå skader på en hængende person. Kollektiv arbejdsplatform. Ved valg af beskyttelsesmateriel bør man prioritere kollektivt beskyttelsesudstyr, som f.eks. godkendt sikkerhedsrækværk.
Undervisning
Vore specialuddannede faldsikringskonsulenter kan efter nærmere aftale, undervise i korrekt brug af faldsikringsudstyr samt i særlige tilfælde gennemføre den første instruktion.
Man skelner mellem 3 hovedtyper af faldsikring:
- Udstyr der hindrer fald
- Udstyr der opfanger person ved fald
- Udstyr der kan hæve eller sænke en person i f.eks. brønd eller silo
Hvad er faste faldsikringssystemer?
Denne type faldsikringssystem fungerer som ankerpunkt til personligt faldsikringsudstyr. Fordelen ved denne type faldsikringssystem er, at når brugeren er tilkoblet kan denne flytte sig sikkert i højden, hvor systemet er monteret, og samtidigt elimineres en pendul effekt.
Faldsikringssystemet kan være i form af wire- eller skinne systemer, vertikalt eller horisontalt, over eller under brugeren. Faldsikringssystemet skal være godkendt iht. de gældende normer og alle komponenter skal være testede sammen. Beregningen for en sådan installation er omfattende og må kun udføres af autoriseret tekniker.
Stadsing har stor viden og erfaring indenfor dette område, vi har installeret faste systemer i mange år. Vore referencer indenfor området installation af faste faldsikringssystemer er mange, og vores viden er førende på området.
Hvor lang levetid har faldsikringsudstyr?
Den maksimale levetid for vore produkter, der overvejende består af tekstil-materiale, er fastsat til 10 år fra og med produktionsdato. Dog med undtagelse af udefrakommende påvirkninger og ved særlige tilfælde af anvendelse af udstyret.
Vi angiver ingen levetid for vore produkter, der overvejende består af metalmateriale. Den kan være ubegrænset, hvis produktet har været udsat for regelmæssig vedligeholdelse (mindst en gang pr. år).
Under alle omstændigheder skal vore produkter altid kontrolleres mindst hver 12. måned. Udefrakommende påvirkninger: kontakt med kemikalier, uhensigtsmæssig opbevaring, eksponering for ekstrem varme >50°C, UV-stråler, slidtage mm.
Særlige tilfælde af anvendelse: forringelse af produktet, produktet har stoppet et fald, mekanisk deformation, produktet tabes, for tidligt slid, anvendelses-hyppighed og uhensigtsmæssige anvendelsesforhold.

