Hjælpecenter
Leder du efter svar? Vores hjælpesektion er det hurtigste sted at finde svar på de oftest stillede spørgsmål.
Handelsbetingelser
Tryghed og sikkerhed, når du handler
Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle leverancer fra Stadsing A/S. Betingelserne gælder i det tilfælde, hvor der ikke er indgået andre aftaler mellem dig som køber og Stadsing A/S.
Pr. 01.05.2023 kan man kun handle hos Stadsing A/S, via et CVR nr.
Derudover skal man være oprettet som kunde hos Stadsing A/S.
Ordrebekræftelse
Når du har afgivet en bestilling, modtager du en ordrebekræftelse pr. e-mail, hvori der angives, hvilke produkt/produkter du har købt.
VIGTIGT
Ved levering anbefaler vi, at emballagen kontrolleres grundigt, således fragtskader kan opdages allerede ved leverance. Hvis varen ikke er i orden ved modtagelse, eller hvis du finder skjulte skader på varen (hvor der ikke har været synlige tegn på emballagen), kontakt da Stadsing A/S tlf. 70 15 34 00 eller kundesupport@stadsing.dk hurtigst muligt og indenfor rimelig tid. Ved skader/mangler må produktet ALDRIG tages i brug, før du har haft en dialog med Stadsing A/S' kundeservice, og vi har sagt ok for brug.
Vi anbefaler, at der reklameres over skjulte skader, som opdages efter udpakning, senest førstkommende hverdag kl. 12.00, da dette letter bevisbyrden over for transportør/lager væsentligt.
Hvis varens emballage er skadet ved modtagelse, anbefaler vi, at du noterer dette på fragtbrevet, når du kvitterer for modtagelsen. Dog bør du nægte modtagelse af varen, såfremt selve varen er tydeligt skadet. Herefter bedes du kontakte Stadsing A/S for at aftale det videre forløb.
Hvis du bor afsides, har en garage eller lignende, kan det aftales, at varen stilles uden kvittering. Dette vil i så fald være på eget ansvar iht. tyveri evt. skader o.l. Hvis dette ønskes, kan det noteres i kommentarfeltet i forbindelse med ordreafgivelsen.
Stadsing A/S leverer varer til alle momsregistrerede adresser. Er du ikke momsregistreret, kan du enten vælge at få varen leveret til et firma du har adgang til og lov til at bruge som modtager (evt. en arbejdsplads) eller du kan afhente varen hos Danske Fragtmænd på deres terminal.
Er der ingen til stede på den momsregistreredes adresse når fragtmanden kommer, tager fragtmanden varerne med retur. Du skal herefter aftale en ny udkørsel igennem Stadsing A/S eller selv sørge for afhentning. Såfremt vi skal køre varen ud til dig igen, skal du selv afholde fragtomkostningerne.
Pris og betaling
Alle priser er ekskl. moms, emballageafgift og miljøbidrag. Såfremt Stadsing A/S' omkostninger forøges som følge af stigning i arbejdsløn, fragter eller forsikringspræmier, told, afgifter, skatter valutakurser eller andre forhold, som ligger uden for Stadsing A/S' indflydelse, forbeholder Stadsing A/S sig ret til at regulere priserne til dækning heraf uden forudgående varsel. Det påhviler køber at indhente oplysninger om gældende priser.
Du kan bestille dine varer online og betale med Visa/Dankort, MasterCard, American Express. Ved betaling med Mastercard eller American Express påløber der et gebyr på 1,25% af købet.
Betales der med betalingskort, er du altid sikret mod misbrug. Du har nemlig mulighed for at afvise en betaling, når du modtager din betalingsoversigt. Du har ingen selvrisiko i tilfælde af, at dit kort bliver misbrugt i en internet-butik, der benytter SSL (Secure Socket Layer) i sit betalingssystem. Dermed er du bedre sikret end i den fysiske verden, hvor du har en selvrisiko på 1200 kr. når dit dankort misbruges ved brug af pin-koden. Data du sender i forbindelse med køb betalt med betalingskort er krypterede (SSL), og det er således kun PBS, der kan læse dem. Hverken Stadsing A/S eller andre har mulighed for at læse dataene.
Beløbet for varerne trækkes først, når varerne afsendes fra vores lager. På dit kontoudtog vil overførsel til Stadsing A/S være angivet som "Stadsing A/S".
Stadsing A/S' betalingsbetingelse er netto kontant. Når første betaling er modtaget ændres betalingsbetingelsen til 10 dage netto under forudsætning af tilfredsstillende kreditoplysninger eller med mindre andet er aftalt.
Faktura fremsendes elektronisk enten via email eller EAN-nummer. Ønskes faktura fremsendt med post, pålægges et gebyr på kr. 45,00.
Ved fremsendelse af rykker pålægges et gebyr på 100,00 DKK. Erlægges betaling ikke rettidigt opkræves der et kompensationsgebyr på 310,00 DKK, og der beregnes en månedlig rente på 8,2% fra forfaldstidspunktet, indtil betaling finder sted. Stadsing A/S forbeholder sig retten til ikke at levere yderligere leverancer, såfremt betaling for tidligere leverancer ikke er sket rettidigt.
Stadsing A/S forbeholder sig ret til at ændre de generelle eller aftalte betalingsbetingelser uden varsel.
Forbehold for prisfejl, udsolgte varer mv.
I tilfælde af prisfejl, udsolgte eller udgåede varer, tastefejl eller force majeure forbeholder Stadsing A/S sig ret til helt eller delvis at annullere aftalen, eller udskyde leveringen.
Under force majeure henhører bl.a. arbejdskonflikter, krig eller militærindkaldelse, blokade, afspærringer, politiske uroligheder, stats indgriben af en hvilken som helst art, mangel på drivkraftmidler eller omstændigheder i øvrigt, som ligger uden for Stadsing A/S' kontrol, og som påvirker Stadsing A/S' muligheder for at opfylde sine leveringsforpligtelser.
Stadsing A/S påtager sig kun ansvaret for skader, som vores produkter måtte forårsage, hvis de er brugt nøjagtig som foreskrevet på sikkerhedsdatablad og produktblad.
Forsendelse
Leverancer i Danmark forsendes D.D.P. (Delivery Duty Paid) ifølge gældende Incoterms. Dvs. at fragt og forsikring betales af Stadsing A/S, til risikoovergang finder sted på leveringsstedet. Levering af produkter fra Stadsing A/S er uden beregning ved køb over kr. 1.300,00. Ved køb derunder pålægges et gebyr på kr. 110,00 pr. ordre. Leverancer til Færøerne, Grønland og Island forsendes F.O.B. dansk havn (Free On Board) ifølge gældende Incoterms. Hvis køber ønsker en forsendelsesmåde, der afviger fra sælgers normale, kan køber debiteres for den fulde fragtomkostning. Stadsing A/S bestemmer forsendelsesmåden for varer, for hvilke der foreligger særlige lovregler eller andre forskrifter vedrørende forsendelsen.
Mangler og forsinkelser
Forsinkelse ved levering berettiger ikke sælger til erstatning. Såfremt der er mangler ved det leverede, kan køber inden 8 dage efter leveringen kræve udbedring eller omlevering efter Stadsing A/S' valg. Køber kan kun hæve aftalen såfremt, der er tale om en væsentlig mangel, og Stadsing A/S ikke udbedrer/omleverer inden en rimelig frist. Kun såfremt aftalen hæves, kan køber kræve erstatning fra Stadsing A/S, og en sådan erstatning kan aldrig overstige den aftalte købesum for det leverede.
Afhjælpningen omfatter ikke tilfælde, hver mangler skyldes, at leverancen ikke er blevet vedligeholdt og anvendt i fuld overensstemmelse med givne forskrifter, fejlagtig eller uhensigtsmæssig brug, ændringer eller tekniske indgreb foretaget uden Stadsing A/S' forudgående skriftlige samtykke, ekstraordinære påvirkninger, reparationer udført af værksteder, der ikke er godkendt af Stadsing A/S, eller ved anvendelse af uoriginale reservedele eller tilbehør. Dele af leverancen, som ikke er fremstillet af Stadsing A/S, erstattes kun i samme omfang, som sælger opnår erstatning hos Stadsing A/S' underleverandører. Følgeskader, herunder driftstag, tidstab, avancetab eller andet indirekte tab, erstattes ikke.
Varens anvendelse
I forbindelse med salg af produkter er køberen, via sikkerhedsdatablade og produktetiketter eller på anden måde gjort bekendt med produktets rette brug og egenskaber i et omfang, der giver køberen mulighed for at vurdere produktets anvendelighed. Udleverede brochurer eller sikkerhedsdatablade vil ikke automatisk blive erstattet af nye versioner, dog respekteres lovkrav om opdatering af leverandørbrugsanvisninger. Før brug må køber selv afgøre om produktet er egnet til den påtænkte opgave, og køber bærer selv enhver risiko og ethvert ansvar ved brug af produktet. Det påhviler køberen i tilfælde af videresalg at videregive de modtagne oplysninger.
Sikkerhedsdatablade og produktblade (SDS)
Sikkerhedsdatablade og produktblade er tilgængelige på webshoppen.
Ansvar for leverancens skadeforvoldelse (produktansvar)
For produktskader, der ikke er omfattet af Lov om produktansvar, er sælger kun ansvarlig, hvis det bevises, at skaden skyldes fejl eller forsømmelse af Stadsing A/S eller andre, som han bærer ansvaret for. Stadsing A/S er ikke ansvarlig for skade på produkter, der er fremstillet af køber, eller produkter hvori disse indgår. Stadsing A/S er ikke ansvarlig for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller anden indirekte tab. Disse begrænsninger af Stadsing A/S' ansvar gælder ikke, hvis firmaet har gjort sig skyldig i grov uagtsomhed. For produktskader, der ikke er omfattet af Lov om produktansvar, er sælger dog under alle omstændigheder alene ansvarlig i det omfang, der opnås dækning under den af Stadsing A/S tegnede produktansvarsforsikring. Stadsing A/S' ansvar for produktskade på ting, der efter sin art sædvanligvis er beregnet til ikke-erhvervsmæssig benyttelse og hovedsagelig er anvendt af skadelidte i overensstemmelse hermed samt sælgers ansvar for produktskade på person reguleres af Lov om produktansvar.
Ejendomsforbehold
Leverandøren forbeholder sig ejendomsretten til det leverede, indtil fuld betaling er præsteret.
Leverandøren er i tilfælde af kundens betalingsmora berettiget til uden forudgående varsel at afhente det leverede, og kunden er forpligtet til at foretage udlevering. Ved tilbagetagelse i henhold til ejendomsforbeholdet skal kunden erstatte ethvert tab og samtlige omkostninger, herunder advokatomkostninger, som leverandøren måtte blive påført.
Kunden er uberettiget til at foretage videresalg, enhver form for overdragelse, pantsætning, udlån, udlejning eller lignende af det leverede eller lade det leverede indføje i fast ejendom på en sådan måde, at ejendomsforbeholdet ikke kan opretholdes, indtil fuld betaling er sket. Foretages der retsforfølgning imod det leverede fra tredjemand, herunder udlæg, er kunden forpligtet til straks at give leverandøren meddelelse herom.
Lovvalg og værneting
Parterne forpligter sig til at søge eventuelle uoverensstemmelser løst ved forhandling. I mangel af mindelig løsning afgøres tvisten mellem Stadsing A/S og køber efter dansk ret ved Stadsing A/S' hjemting.
Persondatapolitik - Hvilke oplysninger bliver indsamlet?
Når du som kunde foretager en bestilling i vores webshop, bliver de indtastede oplysninger gemt i vores system. Vi gemmer dit navn, adresse, telefonnummer og evt. e-mail adresse. Ud over de personlige oplysninger logges også din ip-adresse, samt det website du evt. har klikket dig ind til Stadsing.dk.
Der anvendes cookies på sitet. Disse benyttes til søgeoptimering. I Internet Explorer slettes cookies under menuen Funktioner -> Internetindstillinger -> Slet
Hvad bliver dine data brugt til?
Dine oplysninger ligger i vores system, for at vi kan tilsende dig dine varer, samt til at finde dine tidligere køb og dermed give dig den bedst mulige support. Når du har afgivet en ordre, vil du modtage ordrebekræftelse via mail.
Kun ansatte ved Stadsing A/S har adgang til de indtastede oplysninger og ingen data videre gives til tredjemand.
Som registreret har du altid mulighed for indsigt, og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne i Persondataloven. Vi benytter ikke logstatistik. Den dataansvarlige er Stadsing A/S.
Fortrydelsesret
Returnering: Eventuel returnering af varer kan kun ske efter accept af en salgskonsulent eller kundeservicemedarbejder indenfor 15 arbejdsdage.
Al returnering af varer sker til Stadsing A/S, Nørresundby, D.D.P.(Delivery Duty Paid) ifølge Incoterms 2000 medmindre andet aftales.
Det er ikke muligt at returnere skaffevarer, outlet eller logovarer.”
Du har ubegrænset returret på varer købt hos Stadsing A/S, når blot du returnerer varen indenfor 15 arbejdsdage i samme stand og mængde som du modtog den, hvilket vil sige ubrugt og i originalsalgsemballage.
Undtagelsen er skaffevarer,outlet og logovarer. Hvis du ønsker at returnere en ubrugt vare, skal du udfylde vores returformular på hjemmesiden. Vi sørger for, at varen bliver afhentet med Danske Fragtmænd.
Vi fratrækker automatisk kr. 99,00 i returfragtgebyr pr. pakke og kr. 599,00 pr. palle. Du kan også benytte dig af din returret ved at nægte modtagelse af varen på din adresse.”
Køb af dispensere fra WeCare® og Katrin
Alle WeCare®- og Katrin-dispensere er inkl. en 3 års dispenser låneaftale på forbrugsstoffer, med undtagelse af Katrin-dispensere i rustfrit stål.
Betingelser for dispenser låneaftalen:
- Låneaftalen løber i min. 3 år
- De udlånte dispensere forbliver Stadsing A/S’ ejendom og skal leveres retur ved ophør af låneperioden
- Der må kun anvendes produkter købt hos Stadsing A/S i dispenserne
- Anvendes der ikke Stadsing-produkter i dispenserne fremsendes faktura på kr. 400 pr. stk.
- Så længe dispenserne er under denne kontrakt er de omfattet af livstidsgaranti
- Denne bortfalder dog ved hærværk, vold eller lignende
- Låneaftalen omfatter ikke evt. brug af batterier
- Overdragelse af dispensere til tredjemand eller flytning af dispensere til anden adresse må kun ske med Stadsing A/S’ godkendelse
Dag-til-dag levering
I bestræbelsen på at levere den bedst tænkelige service til alle kunder, samarbejder vi med Danske Fragtmænd - et professionelt logistikfirma med fokus på kompromisløs kundeservice og medansvar for miljøet. Læs mere på www.fragt.dk
GRATIS levering ved køb for over kr. 1000
Ved køb af varer for over kr.1000 ekskl. moms, er levering af produkter fra Stadsing A/S gratis i Danmark (undt. Grønland og Færøerne).
Ved køb for under 1000 kr. ekskl. moms kommer der et fragt- og ekspeditionsgebyr på kr. 250,- pr. ordre. Til øer uden selvstændigt postnummer og uden fast broforbindelse gælder den fri levering til afskibningshavnen.
Ekstra serviceydelser
Vi tilbyder en række ekstra serviceydelser til vores kunder. Priserne for vores ydelser fremgår også i varekurven, når du bestiller dine varer.
Fragt ved køb over kr. 1000 ekskl. moms - GRATIS
Fragt ved køb under kr. 1000 ekskl. moms - DKK 250
Indbæring - DKK 300
Levering på et bestemt tidspunkt/DOT -levering fra - DKK 500
Afhentning - GRATIS
Varer må stilles uden kvittering - GRATIS
Ekstra serviceydelser
Vi tilbyder en række ekstra serviceydelser til vores kunder. Priserne for vores ydelser fremgår også i varekurven, når du bestiller dine varer.
Hvor kan jeg få leveret?
Stadsing A/S leverer varer til hele Danmark. Varerne leveres til dig med Danske Fragtmænd. Til øer uden selvstændigt postnummer og uden fast broforbindelse gælder den fri levering til afskibningshavnen.
Skal du have leveret til udlandet, sørger du selv for fragten fra Stadsings lager i Nørresundby. Vi er gerne behjælpelige med bestilling af fragt, hvor fakturaen for fragten sendes videre til kunden.
Hvad er deadline for dag-til-dag levering?
Vi har dag-til-dag levering af alle varer, som er på lager og bestilles mandag-torsdag inden kl. 13.00. Bestiller du fredag inden kl. 11.00, leveres varerne mandag.
Vi tager naturligvis forbehold for uforudsete forsinkelser.
Kan jeg selv bestemme, hvornår varerne skal leveres?
Ja og også tidspunktet, da vi tilbyder DOT levering. Ønskes dette, skal der tages kontakt til kundeservice forud, som laver denne bestilling. Prisen er fra DKK 400,- og opefter, og afhænger af størrelse, kilo, tidspunkt på dagen og hvor i landet det skal leveres.
Når du afgiver din bestilling, kan du angive, hvilken dag du ønsker varerne leveret. Angiver du ikke en dato, vil du få leveret næste dag ved ordrer afgivet inden kl. 13.00. Ved afsendelse af varerne fra Stadsings lager, modtager du en mail med et Track & Trace nummer. Når din ordre er scannet hos Danske Fragtmænd, kan du selv følge, hvor langt ordren er kommet via Track & Trace nummeret.
Er du ikke hjemme, kan du notere på ordren, om varen må stilles, så der ikke behøver at være nogen på adressen.
Kan jeg afhente mine varer?
Stadsing A/S tilbyder afhentning af ordrer på lageret i Nørresundby. Under bestilling og forsendelsesmåde vælges afhentning. Når du har lavet en bestilling i webshoppen, modtager du en ordrebekræftelse pr. mail. Denne bekræftelse kan udskrives og medbringes ved afhentning. Dine varer er klar til afhentning 30 minutter efter du har afgivet ordren, såfremt alle varer er på lager.
Hvad sker der, hvis det produkt jeg bestiller er i restordre?
Vores standard sortimentsprodukter vil altid være på lager, og de er derfor markeret med en grøn prik på webshoppen. Varer, der er i restordre, er markeret med en orange prik i med angivelse af forventet leveringstid. Hvis det forekommer at et produkt, som tilsyneladende er på lager, alligevel viser sig at være i restordre pga. mængden der bestilles, vil du blive kontaktet af vores salgsafdeling, som evt. kan hjælpe med til at finde et alternativt produkt.
Pallebyt - VIGTIGT!
EUR-paller koster penge, men det smarte ved disse paller er, at de er en del af et byttesystem. På den måde undgår du, at skulle betale for dem. Det betyder dog, at de udleverede paller kun er til låns, og skal leveres tilbage til fragtmanden.
Når du får leveret en ordre på en palle, (europalle eller ½ palle) vil du blive bedt om, at kvittere på fragtbrevet både for leverancen og pallerne. Hvis du har en palle at bytte med, vil disse udligne hinanden, og du skal derfor ikke betale for pallen.
Det er dit ansvar, at der udveksles byttepaller.
Når fragtmanden kommer med dine varer, er det dit ansvar, at have en palle klar til at bytte med. Pallerne skal være let tilgængelige, ubeskadigede, hele, rene, tørre, og godkendte (stemplet).
Hvis du ikke har en bytte palle klar, vil du få en faktura for manglende byttepalle på 120 kr. for europalle eller 100 kr. for ½ palle ekskl. moms.
Vi gør vores bedste for at sende dine varer forsvarligt. Det betyder, at det er svært at afgøre på forhånd, om dine varer bliver leveret på en palle – det vurderer vores lagermedarbejder ud fra mængde og produktmix. En hovedregel er dog at, hvis din leverance vejer mere end 40-50 kg, skal du forvente, at dine varer bliver leveret på en palle (dog med få undtagelser).
Hvis du er i tvivl, er du mere end velkommen til at kontakte vores kundeservice på tlf: +45 70 15 34 00 eller kundesupport@stadsing.dk.
Afhentning på lager
Varer kan afhentes direkte på vores lager 2 timer efter bestilling;
Åbningstider
Mandag - torsdag
Kl. 6.00 - 17.00
Fredag
Kl. 6.00 - 16.00
Adresse:
Østre Fælledvej 13
9400 Nørresundby
Kørselsvejledning:
Fra syd via E45. Tag afkørsel 21 (Nørresundby N) efter Limfjordstunnelen. Drej til højre i første lyskryds og derefter til højre ad Østre Fælledvej i næste lyskryds. Stadsing ligger på højre hånd.
Fra nord via E39. Tag afkørsel 20 (Bouet) og drej til venstre. Tag første afkørsel i rundkørslen (Hjørringvej) og følg vejen og drej til venstre ad Østre Fælledvej lige før stenhuggeriet. Stadsing ligger på venstre hånd.
Henvendelse sker gennem port 2 ud mod Østre Fælled.
Leverandørservice - undgå rykkere med automatisk betaling
Her kan du tilmelde dine fremtidige regninger fra Stadsing A/S til Leverandørservice. Betalingerne klares nemt og automatisk og bliver betalt til tiden – hverken for tidligt eller for sent.
Fordele ved Leverandørservice:
- Betaling til tiden
- Ingen rykkere
- Lettere administration
- Mulighed for udbetaling af kreditnotaer
Når du udfylder formularen, så bemærk venligst følgende:
- Det er kundenummer, som skal tastes i formularen - IKKE dit brugernavn til webshoppen - Kontakt kundesupport på tlf. 70 15 34 00 eller kundesupport@stadsing.dk, hvis du er i tvivl om dit kundenummer.
- Servicen er først aktiv, når du har modtaget en bekræftelse fra Stadsing A/S og det fremgår af fakturaen, at fakturabeløbet trækkes via Leverandørservice.
(Husk at tillade pop-up vinduer!)
Tilmelding til leverandørservice
Sikkerhed og opbevaring af fortrolige oplysninger
Dine oplysninger er fortrolige og sendes på samme sikre måde, som bruges til betalinger via internettet. I bunden af tilmeldingsvinduet ses et lille hængelås-ikon, som viser, at du er på en sikker server. Desuden foregår din tilmelding på en krypteret linje. Det vil sige, at ingen kan læse eller indsætte oplysninger i de informationer, der udveksles mellem dig og Nets. Dine oplysninger bliver således håndteret fuldt fortroligt. Oplysninger bliver sendt direkte til Nets.”
Du har ubegrænset returret på varer købt hos Stadsing A/S med undtagelse af skaffevarer, når blot du returnerer varen indenfor 14 dage i samme stand og mængde som du modtog den, hvilket vil sige ubrugt og i original salgsemballage.
Er der tale om en reklamation, returneres varen på samme måde såfremt reklamationen er i overensstemmelse med vores betingelser.
Kontakt kundesupport, når du gerne vil retunere dine varer.
Reklamation & forsikring
Reklamation
Du er som kunde forpligtet til straks og senest dagen efter modtagelsen af en leverance, at foretage kontrol af varen/varerne samt at undersøge denne for eventuelle mangler.
Transportskader skal straks gøres gældende overfor Stadsing A/S.
Stadsing A/S hæfter alene for oprindelige fejl og mangler. Konstaterer kunden fejl- og mangler, skal kunden straks skriftligt reklamere til Stadsing A/S med specifikation af den mangel, der gøres gældende. Reklameres der ikke rettidigt, er retten til at gøre mangler gældende bortfaldet.
Reklamationsperioden er under alle omstændigheder begrænset til 12 måneder fra levering. Efter reklamationsperiodens udløb kan kunden således ikke påberåbe sig mangler. For tredjepartsprodukter gælder den reklamationsfrist som fremgår af de for underleverandøren gældende reklamationsbestemmelser. Ombytning eller reparation medfører ikke, at der løber en ny 12 måneders reklamationsperiode.
Stadsing A/S' ansvar for fejl og mangler er altid begrænset til efter Stadsing A/S' valg enten at foretage afhjælpning henholdsvis omlevering inden for rimelig tid.
Stadsing A/S er uden ansvar for fejl og mangler som bl.a. skyldes ændringer foretaget af kunden, reparation udført af andre end Stadsing A/S, fejlagtig brug, - 1montering eller behandling, vandskade, ild. Alle produkter skal bruges i.h.t. sikkerhedsdatablade, produktblade eller brugsanvisninger.
Forsikring
Stadsing A/S er dækket af erhvervs- og produktansvarsforsikring med maksimalt erstatningsbeløb pr. forsikringsår på kr. 10.000.000,00. Det betyder, at hvis et af vores produkter forårsager skader på eks. et gulv, dækker forsikringen skaden.
Gennem medlemsskabet af SPT Certifikat er vi også medlem af Ankenævnet for SPT Certifikat, der behandler klager og reklamationer, der vedrører rengøringsprodukter, som er leveret til og modtaget af kunder af de virksomheder, der deltager i SPT Certifikat.
Prisgaranti
Hvis du finder en identisk vare billigere hos en dansk leverandør eller dansk webshop, skal du blot fremsende dokumentationen til os. Din henvendelse kan ske inden ordreafgivelsen.
Dokumentation fremsendes til: ekspedition@stadsing.dk
Når vi modtager henvendelsen med dokumentation, vil vi undersøge, om varerne er sammenlignelige efter nedenstående krav. Herefter får du besked fra os, og hvis produkterne er sammenlignelige, får du varen til samme pris.
Sker henvendelsen inden ordreafgivelsen, vil du kunne bestille som normalt på www.stadsing.dk efter prisen er sat ned. Sker henvendelsen efter ordreafgivelsen, bliver differencen ført tilbage til din konto.
For at varerne er sammenlignelige, og prisgarantien er gældende, skal følgende krav være opfyldte:
- Varens pris skal være inkl. levering til kantsten. Opbæring, montering og bortskaffelse er ekstraydelser og omfatter ikke prisgarantien.
- Varen skal være på lager hos vores konkurrent.
- Prisgarantien omfatter ikke kø-tilbud, bundle-tilbud, kampagner, rabatkoder og/eller ved tilbud med begrænsede antal og/eller tid
- Prisgarantien gælder ikke ved samlede tilbud afgivet fra Stadsing A/S, og kan ikke kombineres med andre rabatter fra Stadsing A/S
- Yderligere gælder prisgarantien ikke tilbud, som kræver en form for medlemskab eller ved auktioner.
- Varen skal være omfattet af danske regler for garanti, forbrugerbeskyttelse, told og moms.
- Dokumentationen skal indeholde varens pris, hvor den kan købes og dato for tilbuddets gyldighed.
Hvis du er i tvivl, om hvorvidt din henvendelse vil opfylde kravene til vores prisgaranti, så send den til os alligevel.
Reparation & service - mere for pengene
Vores konsulenter og servicemontører dækker hele landet og vil også gerne besøge dig. Send en mail til kundesupport eller direkte til den medarbejder du ønsker besøg af.
Et besøg fra vores konsulenter og servicemontører er selvfølgelig uden beregning*. Vi vil meget gerne demonstrere produkter, men vigtigst af alt koncentrere os om at finde den rette løsning til dig og dine behov.
Konsulenterne kan bl.a. tilbyde:
- Gennemgang og optimering af rengøringsmidler
- Udarbejdelse af konverteringslister ved skift til Stadsing - hvad skal I bruge I stedet for?
- Hjælp til indretning af rengøringsrum
- Undervisning af enkelte medarbejdere eller grupper
- Ekspertise omkring produktvalg
- Udarbejdelse af investeringsforslag
- Hjælp ved opstart af nye rengøringspladser
- Hjælp ved udarbejdelse af APB (arbejdspladsbrugsanvisning)
Servicemontørerne kan bl.a. tilbyde:
- Montering og service af doseringsanlæg til opvask og tøjvask til industrimaskiner
- Montering af papir- og sæbedispensere samt doseringsanlæg til rengøringsmidler mod betaling
- Demonstration og service på rengøringsmaskiner
- Reparation af gulvvaskemaskiner, fejemaskiner, rengøringsmaskiner, støvsugere og doseringsanlæg
Vores servicemontører registrerer alt, hvad de laver. Det betyder, at de altid kan se, hvad der er lavet hvornår på eksempelvis din gulvvaskemaskine.
Automatisk serviceabonnement
Ved køb af gulvvaskemaskiner og fejemaskiner tegnes der automatisk et serviceabonnement. Har man en maskine uden serviceabonnement kan dette til enhver tid tegnes. Dette sikrer maskinen en lang levetid. Maskinen bliver smurt, justeret og efterset én gang årligt af servicemontøren. Maskinen gennemgås på 34 punkter, så intet bliver overset og man bliver ved med at have en driftsikker maskine. Al kørsel og tidsforbrug er gratis på servicedagen.
Pris ekskl. moms pr. år:
kr. 1.095,00 pr. walk-behind maskiner
kr. 1.525,00 pr. ride-on maskiner
kr. 1.320,00 for fejemaskiner
Reparation pr. tilkald er kr. 601,40.
Derudover er timeprisen for service kr. 640,40 pr. time. Kørsel er uden beregning.
Er det en mindre ting, der skal repareres eks. en støvsuger er det muligt at sende den ind til reparation på vores værksted i Nørresundby. I det tilfælde kontaktes kundeservice tlf. 70 15 34 00.
*) Med mindre andet er aftalt
Professionel planlægning
En rengøringsplan der sikrer professionel rengøring
Uanset om du er kunde hos Stadsing A/S eller ej, kan du benytte vores planlægningsafdeling. Afdelingen har mange års erfaring med planlægning for offentlige institutioner som eksempelvis skoler og plejehjem, rengøringsselskaber samt industrivirksomheder. Endvidere har vi en mangeårig erfaring som leverendør af rengøringsmidler og rengøringsartikler.
Hvad er planlægning?
Planlægning er en service, der giver mulighed for at få en rengørings plan over et bestemt rengøringsområde. Det kan eksempelvis være en skole eller kontorbygning med en eller flere etager. Der kan laves en rengøringsplan over alle områder. Tegningerne kan tilføjes hyppighed af rengøring af gulv og inventar samt en fordeling af arbejdsområder.
Hvad kræver det af mig som kunde?
For at kunne lave en beregning har vi brug for en plantegning med m2 eller mål på. Du kan også vælge at få vores planlægningskonsulent ud til dig for at måle arealet op.
Hvad kan jeg bruge en rengøringsplan til?
Skal du som virksomhed give tilbud på rengøringydelse kan du med fordel benytte vores planlægning. Hos os vil du få et overblik over antal m2 der skal gøres rent, samt hvordan der mest effektivt gøres rent. Resultatet er, at du får et mere korrekt og struktureret overblik, som du kan give tilbud ud fra til dine kunder.
Har du som virksomhed egen rengøring, kan du bruge planlægning til strukturering af den rengøring du har og dermed få mest muligt ud af din rengøring.
Hvad er programkoder?
Programkoderne viser hvordan der gøres rent i det enkelte rum. Eks. 511.
Det første ciffer fortæller hvor ofte den daglige rengøring laves.
Det andet ciffer fortæller hvor ofte der laves grundigt gulv.
Det tredje ciffer fortæller hvor ofte der laves grundigt inventar.
Dette kan vi samlet set hjælpe med
• Opmåling og optegning af lokaler
• Udarbejdelse af arbejdsplaner
• Vedligeholdelse af nøgletalsmodeller
• Undervisning i rengøringsplanlægning
• Hjælp til instanser med at kunne give eget bud
• Uvildig kvalitetskontrol
• Beregning af fremtidig økonomi
• Beregning af opstartsomkostninger
• Præcis timenormering
• Vurdering af uddannelsesmæssigt niveau og evt. kursus (mod betaling)
• Overblik over optimeringsmuligheder og evt. muligheder for omlægning af metoder
For nærmere aftale om pris og leveringstid, kontakt:
Kundeservice 70 15 34 00
Hvis man som kunde vælger at opsige samarbejdet indenfor 48 måneder efter planlægningens udførelse, vil man blive faktureret for ydelsen. Er man ikke kunde hos Stadsing A/S, kan man købe ydelsen, som afdelingen selvfølgelig gerne laver et tilbud på. Vi mener at en mere målrettet og strukturbåret rengøringsindsats, i sidste ende sikrer et bedre arbejdsmiljø.
Brug for hjælp? Kontakt os
Åbningstider
Mandag - Torsdag
Kl. 7.30 - 16.00
Fredag
Kl. 7.30 - 14.00
Ring til os:
Telefontid mandag til torsdag 8-14:30. Fredag kl. 8-14.
E-mail os
Vi svarer så hurtigt, vi kan.
Virksomhedens oplysninger
Stadsing A/S bruger følgende samarbejdspartnere:
- Revisor:
- PWC
- Skibsbyggerivej 5
- 9000 Aalborg
- Tlf. 96 35 40 00
- Forsikring:
- Codan Forsikring via Willis Danmark
- Vesterbro 101, 1.
- 9000 Aalborg
- Tlf. 33 55 55 55
- Bank: Danske Bank
- Prinsensgade 11
- 9000 Aalborg
- Tlf. 45 12 11 00
Betalingsoplysninger
CVR nr.: 14 45 85 14
EAN nr.: 5790001400668 (kun til kommuner/staten)
GLN nr.: 5790002588440 (invoice@stadsing.dk)
Bank: Danske BankBIC/SWIFT: DABADKKKIBAN DKK: DK9530004930167711IBAN EUR: DK1230003201946298