Denne side understøttes ikke optimalt i Internet Explorer. Vi anbefaler derfor, at du benytter en anden browser (fx Google Chrome, Edge, Firefox etc.)

Hvordan pudser man vinduer som en professionel?

Logo
Vinduespudsning

Hvordan pudser man vinduer som en professionel? 

Det kan næsten være en hel kunstart at pudse vinduer, men hvis du investerer i det rigtige udstyr, er du nået rigtig langt. Med professionelt udstyr kan du nemlig både vende det slidte gummi og udskifte til en bredere liste, hvis du skal vaske større vinduespartier.
 

Rengøringsmidler og rekvisitter til vinduespudsning


Dette skal du bruge:

Den rigtige opblanding

En vigtig ting er opblandingen af dit vaskevand. Ved at bruge en professionel vinduessæbe som eksempelvis vores og kombinere den med vand fra en regnvandstønde eller kondenstørretumbler, giver du dig selv de bedste vilkår for at få skinnende ruder uden striber. Almindeligt postevand indeholder ofte en høj mængde kalk som efterlader enten pletter eller striber på dine ruder. Er du nødsaget til at bruge postevand, kan du tilsætte lagereddike til din opblanding. Eddiken binder nemlig kalken i vandet.

 

En ordentlig teknik

En anden ting er teknikken. Vasker du ruder indenfor, skal du selvfølgelig presse en del af vandet ud af din indvasker, mens du udenfor bør have en meget våd indvasker. Der sidder altid mere skidt og snavs på ydersiden af dine vinduer. 

Under selve vinduespudsningen bør du holde indvaskeren på ruden, mens du, ved at starte i et af vinduets hjørner, bevæger dig i en omvendt S-form ned over hele ruden. Imens lader du indvaskeren opsamle vandet. Som skraberen kommer længere og længere ned på vinduet flytte du indvaskeren tilsvarende nedad.

Det er vigtigt, at du overlapper dine tidligere baner for at undgå striber/streger, ligesom du ikke bør løfte skraberen fra vinduet under pudsningen, da det efterlader mærker. Det er som regel i hjørnerne og midt på ruden, at man har en tendens til at løfte skaberen til et nyt område. 

 

Gem de gamle viskestykker

Det sidste er evt. efterpolering og aftørring. Det bedste til efterpolering er en professionel mikrofiberklud til glas som eksempelvis Green-Tex® Glass Superior.

Til eftertørring af kantern kan benytte et viskestykke. Smid derfor ikke dine plettede eller slidte viskestykker ud, men brug dem i stedet til vinduespudsning. Gamle viskestykker har været vasket mange gange, hvilket betyder at stoffets imprægnering allerede har taget mod så meget væske og snavs, at deres sugeevne nu er langt bedre – og dermed egner de sig fortrinligt.

Du bruger viskestykket til allersidst - og udelukkende til at tage vindueskanterne med. Tag den øverste kant først, dernæst siderne og til sidst bunden. Skift til et nyt stykke af viskestykket, hver gang du tager en kant for at få mest muligt vand væk, og undgå helt at bruge viskestykket til at polere ruden med, hvis du ser noget tilbageværende snavs. Det vil kun forværre resultatet.


Form is not valid - Please fill required fields. Error - contact administrator.