Denne side understøttes ikke optimalt i Internet Explorer. Vi anbefaler derfor, at du benytter en anden browser (fx Google Chrome, Edge, Firefox etc.)

Hvordan vælger man de rigtige arbejdshandsker?

Logo

Hvordan vælger du de rigtige arbejdshandsker?

For at finde den rigtige arbejdshandske til dine arbejdsopgaver, får du her et par gode råd samt overblik over kategoriseringer, standarder for handsker og handskematerialer.

Disse spørgsmål bør du stille dig selv, når du skal finde den rigtige handske:
 

  • Hvad skal jeg arbejde med?
  • Indgår der kemikalier eller mikroorganismer i arbejdet?
  • Har jeg allergi?
  • Hvor meget fingerførlighed/komfort ønsker jeg?
  • Skal jeg kunne betjene en touchskærm?
  • Skal handsken kunne modstå høj varme og/eller kuldepåvirkning?
  • Er der en risiko for, at jeg snitter mig i hånden eller fingrene?


 

Generel fakta om handsker

Ph-værdi – Skal for alle handsker ligge i intervallet 3,5-9,5.

Kromindhold – krom VI (gældende for læder):
Grænseværdien for krom er 3 mg/kg. Indeholder handsken flere lædertyper,testes disse separat.

Mærkningen på handsker indeholder:

  • Mulig identifikation af producenten eller dennes repræsentant
  • Handskenavn el. varenummer
  • Størrelse
  • Eventuelle piktogrammer og resultater af de bagvedliggende tests samt relevant uddybende materiale
  • Synlig mærkning i handskens levetid, såfremt materialet tillader dette og ellers korrekt mærkning af handskens emballage


Handsker skal mærkes med 

Kategorier

Handsker inddeles i følgende 3 kategorier:
 

Kategori I - Lavrisiko

Bør kun anvendes til arbejdsopgaver med lav sikkerhedsmæssig risiko. Handsker i kategori I, kræver ikke særlige godkendelser, men bærer CE mærke.
 

Kategori II - Mellemrisiko

Anvendelige til mellemrisiko opgaver. Handskerne skal være testet og godkendt hos et uafhængigt testinstitut iht. EN 420 plus én eller flere standarder, som fx EN 374 og/eller EN 388. Handskerne skal være påført et piktogram der illustrerer beskyttelsesfunktion og CE-mærke. 
 

Kategori III - Højrisiko

Handsker, som er anvendelige til arbejdsopgaver med højrisiko, dette kan f. eks. være kemikaliehandsker, varme- og kuldehandsker, eller handsker, som kan modstå stråling ellermikroorganismer. I denne kategori skal handskerne være testet hos et uafhængigt testinstitut, som kategori II, og der skal desuden udføres løbende kvalitetskontrol. Produktet skal foruden piktogram og CE-mærke, være påført en 4-cifteret kode, der henviser til testinstituttet.

Standarder
 

EN 420:2003: Generelle krav og prøvningsmetoder
Handskeproducenten har ALTID ansvaret for at overholde disse generelle krav, som gælder for alle produkter. Ingen elementer i den pågældende handske må kunne påvirke brugerens sundhed og hygiejne. Såfremt indhold i handsken kan fremkalde allergiske reaktioner, har producenten pligt til at informere omkring dette (brugsanvisning, datablad).


EN 388 Mekanisk risici
I forbindelse med den løbende proces i udarbejdelsen af standarder, arbejder den europæiske komite på yderligere tilføjelser vedr. elektrostatiske egenskaber for handsker. Ønsker man at teste handske for elektrostatiskeegenskaber, skal det i dag ske i henhold til EN 1149.


 
EN 407 Termisk risici
Såfremt X står skrevet i resultat, har producenten valgt ikke at foretage den konkrete test. 


EN 12477 Beskyttelseshandsker til svejsere

Type A: Produkter med mindre fingerføling, som er en mere resistent handske, rent varmemæssigt set.
Type B: Produkter med mere fingerføling, og mindre varmeresistent.

Beskyttelseshandsker, som skal anvendes til lysbue-svejsning, bør testes for antistatiske egenskaber iht. EN 1149

 
EN 659 Brand
Disse arbejdshandsker er godkendt til ild- og varmehåndtering for brandmænd, og indeholder også tilføjelse A1:2008 om handskernes vand- og kemiske egenskaber.

 
EN 511 Kuldebeskyttelse 

  • Målt på opvarmet hånd med temperatur på 30-35°C, ved nærmere ønske om målinger, jvf. standarden.
  • Testet ved + 50°C, ved nærmere ønske om målinger, jvf. standarden. I testen vurderes desuden materialets fleksibilitet ved lave temperaturer samt krav fra EN 420 og EN 388.


 
EN 381 Kædesav
Disse sikkerhedshandsker er godkendt til kædesavshåndtering. EN 381 definerer desuden hvilke forhold der skal tages højde for, ifm. brug af kædesav.

 
EN 1082-1 1997 arbejdstøj der beskytter mod skær og stik fra håndholdte knive 
Brynjemateriale mod skærbeskyttelse til eksempelvis kød og fiskeforarbejdning.

EN ISO 10819 Hånd- og armbeskyttelse mod vibration
Godkendt til vibrationsdæmpning. Til modvirkning af ”´hvide fingre”. Arbejdstilsynet definerer i vejledningen fra April 2006 de specifikke grænseværdier som findes for den enkelte vibrationsbelastning.

 
EN 60-903 Elektrisk spændning
I standarden indgår krav og testprocedurer til at måle elektrisk og mekanisk ydeevne.


 
EN 1149 Elektrostatisk beskyttelse
Antistatiske arbejdshandsker, der skal reducere risikoen for elektrostatiske udladninger, skal være testet iht. EN 1149. Varen kan for tilkendegivelse mærkes med ESD symbol. CEN arbejder med yderligere tiltag hvad angår elektrostatiske
egenskaber for handsker. 

EN 374:2003 Kemikalier og mikroorganismer

EN 421:2010 Ioniserende stråling

EN 455-2:2009 + A1:2011 Medicinske handsker til engangsbrug

Handskematerialer

Der findes utrolig mange forskellige handskematerialer - både syntetiske og naturlige. Alle materialer har deres force.

 

Syntetiske handskematerialer

 

Butylgummi
Butylgummi har en meget stor tæthedsgrad over for gasser og dampe. Materialet yder en god beskyttelse mod mange typer aggressive kemikalier, såsom ketoner og stærke syrer. Dette materiale anvendes i stort omfang i den kemiske industri.

Dyneema
Et utrolig slidstærkt materiale, fremstillet af polyethylen-fibre, som er et af de stærkeste fibermaterialer der findes.

Dyneema er op til 15 gange stærkere end stål, hvorfor materialet også anvendes i mange produkttyper som fx tovværk, kabler, fiskenet og skudsikkerudstyr. Dyneema handsker er særlig anvendt i industrien, hvor der stilles høje krav til holdbarhed, slitage og snit

Dyneema/Glasfiber
Særlig blandings materiale, som har høj ydeevne i forbindelse med snit og slitage. Materialet anvendes ofte i strikhandsker, hvor der kræves god fingerførlighed og samtidig høj beskyttelse.

Kelvar
Kelvar er et yderst slidstærkt materiale, som er fremstillet af skærehæmmende aramidfibre. Dette betyder også at materialet og den specielle vævning giver handsken en meget høj skærefasthed. Kelvar kan også leveres aluminiumsbelagt, så strålevarme reflekteres væk fra hånden. Materialet unikke egenskaber, gør at Kelvar er et af det mest foretrukne materialer at producere handsker i, særligt når der stilles krav til handsken om håndtering af varme elementer og skarpe genstande. Handsker i Kelvar materiale er vaskbare.

Laminat
Barrier handsken er fremstillet af 5-lags laminat, af kun 0,065 mm tykkelse.

Neopren/Chloropren
Neopren/Chloropren er et syntetisk gummimateriale, som også kaldes chloropren. Neopren beskytter mod en bred vifte af kemikalier, bl.a. alkoholer, syrer og olieprodukter. Ydermere er materialet modstandsdygtig overfor sollys og ozon. Materialet er meget elastisk også i kolde omgivelser.

Nitril
Nitril-Butadien-Rubber (NBR) er et syntetisk materiale, som er yderst modstandsdygtig over for både mekanisk- og kemikalie påvirkning. Handsker som halv- og heldyppede, samt støbte handsker. Støbte nitril handsker anvendes i industrien mod kemikalier, hvor de dyppede handsker er til mekanisk slid, fx i byggebranchen og jern- og metalindustrien, hvor grove emner håndteres.

Nomex
Brandhæmmende materiale der bruges til fremstilling af brandhandsker. Nylon (Polyamid): Nylon anvendes bl.a. til strikhandsker, hvor der er behov for ekstra god pasform. Nylon kan strikkes meget fint, således at man opnår optimal fingerførlighed. Polyethylen (PE): PE er et tynd plastfolie materiale, som bl.a. anvendes til engangshandsker med svejsede kanter. Handsker i dette materiale er egnet til kortvarige opgaver, fx når man skal beskyttes mod snavs. PE er ikke egnet til kemikalier.

Polyester
Polyester anvendes bl.a. til strikhandsker. PU, Polyurethan: PU er et syntetisk materiale, der er let, blødt og meget elastisk. Samtidig har det en god slidstyrke. Handsker i PU giver en god beskyttelse mod vegetabilsk og animalsk fedt. Det anbefales ikke at man anvendes en PU-handske hvis der arbejdes med vand eller vandbaseret opløsninger.

PVA, Polyvinylalkohol
PVA er et meget slidstærkt materiale som giver et godt greb. PVA yder god beskyttelse ved opgaver med organiske opløsningsmidler, men egner sig ikke til arbejde med vand eller alkohol.

inyl - PVC (Polyvinylchlorid)
PVC er et stærkt og smidigt materiale, som har været anvendt i mange år. Handsken sikre et godt greb og bevarer smidigheden- også i kolde miljøer. Materialet beskytter mod en del syrer og baser, og anvendes inden for mange brancher. Handskematerialer - Naturlige: Naturlige materiale er alle de forskellige lædertyper eller naturlige latex og bomuldsmaterialer som er velegnet til handskeproduktion. Dette kan være alt fra okse, kalve- eller gedeskind.

 

Naturlige materialer

 

Oksehud
Oksehud er det tykkeste læder som kan anvendes til arbejdshandsker. Materialet er meget slidstærkt og riv-fast, samtidig med at det yder en rimelig god beskyttelse mod fugt. Handsker i dette materiale er velegnede til allround arbejde, hvor man ønsker en handske i høj kvalitet.

Oksespalt
På indersiden af oksehuden sidder det såkaldte oksespalt. Oksespalt er ikke så stærkt som oksehus, men giver bedre beskyttelse mod varme. Derfor anvendes dette materiale ofte til svejse- og varmebestandige handsker. Overfladen er ru og giver derfor et godt greb. Oksespalt fås i mange forskellige kvaliteter og prisklasser. Svineskind: Dette materiale er mere åndbart end oksehus, men beskytter i mindre grad mod fugt. Svineskinds handsker bliver mere smidig jo længere tid handskerne bruges.

Svinespalt
Svinespalt fås i mange forskellige kvaliteter og er generelt lidt mindre slidstærk end svineskind. Svinespalt anvendes til billigere typer af arbejdshandsker.

Gedeskind
Gedeskind et meget stæk, smidig og behagelig skindtype, der er tyndere end oksehud. Dette materiale er særdeles velegnet til opgaver der kræver stor fingerførlighed, fx montage og finsvejsning. Materialet beskytter udmærket mod fugt, da skindet indeholder naturligt fedt.

Bomuld
Bomuld anvendes bl.a. til strikkede og vævede handsker, eksempelvis inderhandsker, strikhandsker og drillhandsker. Naturgummi (Latex) Latex er et af de mest elastiske handskematerialer der findes. Materialet yder god beskyttelse mod mange syre og baser, og har en forholdsvis god temperaturbestandighed. Latex anvendes bl.a. i industrien, på bl.a. hospitaler og rengøringsbranchen. Latex kan forårsage en allergisk reaktion hos nogle mennesker.
 

Form is not valid - Please fill required fields. Error - contact administrator.